Stig Treu Pehrsson: vokal, piano, rhodes, orgel, keyboards, percussion, beats; Jack Jørgensen: bas; Martin Hendersen: akustisk guitar, guitar, guitar solo; Fie Tange: kor; Mette Seibæk: kor;
BENNY.
musik: jørgensen & pehrsson
tekst: jørgensen
Der var engang hvor Benny tænkte alt for meget
For der var alt for mange spørgsmål
Og ingen gode svar
Han drømte om frihed og sandhed og ledte efter livets mening
Lå vågen om natten og spurgte sig selv
Hvem han egentlig var
Han ville forstå alt
Se den røde tråd i det hele
Og alt hvad han havde
Var han klar til at dele
Benny stod på gaden i de kolde vinterdage
Og solgte pjecer om hvordan
Vi skal få en bedre jord
Men folk forlangte bare deres del af kagen
Det var som om han hele tiden
Løb panden mod en mur
Han ville forklare
Men der var ingen, der gad lytte
De rystede på ho'det og sagde:
"Hvad kan det nytte?"
OMK: Benny tænker aldrig tilbage til dengang
Han kan ikke forstå, hvad det er der er sket
Det er som om det er mange århundreder siden
Som minder om et liv på en fremmed planet
Han ville forstå alt........
Nu har han fundet en fornuftig lille kone
Og deres søn er ved
At få sin første tand
Men Benny har det tit som en gæst fra en forsvunden zone
Og spejlet viser ham
En helt forandret mand
Han har købt sig en schäferhvalp
Og fået den dresseret
Nu kan den dække og sitte
Gi' hals og apportere
OMK:
Optaget i GadgetSound, Bjæverskov 2024 af Stig Treu Pehrsson. Bas optaget i Serendipity Studio, Hornbæk 2024 af Jack Jørgensen. Guitarer optaget i Martins Hytte, Herfølge 2024 af Martin Hendersen
Mixet i GadgetSound, Bjæverskov 2024 af Stig Treu Pehrsson & Jack Jørgensen
